REJSEBREVE
Læs her om nogle af vore gæsters oplevelser på Safari i Sydafrika.
 
Vi er meget glade og takker mange gange for, at nogen af vore gæster, har taget sig tid til at skrive lidt om oplevelserne på Deres rejse til Sydafrika.
 
Det er altid motiverende og rart at høre hvis noget er vellykket, men det er også et værktøj til os for at blive endnu bedre, hvis noget kunne gøres anderledes.
 
I er altid velkommen til at skrive til os med ris og ros.
 
 
På forhånd og mange tak
 
 
Med safari hilsen
 
Inyanga Safari

 

 
8 Marts - 24 Marts 2010
Rejsebrev 8 – 24 marts 2010

En fantastisk oplevelse, for dem der godt kan lide det intime og familiære.

At Inyanga Safari Lodge kun kan have 12 gæster, boende fandt vi kun som en stor fordel. Da det bliver mere familiært og man derved har mulighed for at komme tættere på dyrene på deres præmisser.

Om det så drejer sig om Morning Game Drive på ”Grietjie Nature Reserve”, Sundowner ved Olifant River eller Night Game Drive på ”Grietjie Nature Reserve” har Christian (manager) vist sig som den store dyrespotter. Med stor akkuratesse fik han både spottet Impala, Gnu, Bøffel, Jackal og ikke mindst løve m.m.

Johan har gjort sig positivt bemærket ved at udøse af sin store viden omkring dyrene, foruden omkring den enestående fauna og natur. Johan bliver man aldrig træt af at høre fortælle.

På turene til bl.a. Tshukudu lodge, Krüger National park har der næsten været konkurrence mellem Simon og Johan om der kunne spotte dyr først. Meget kyndigt har både Johan (Ranger) og Simon (guide) fortalt om de dyr som vi har set spor fra undervejs.

Mens vi har været på tur, har Sam tilberedt de mest fantastiske menuer, så man næsten hverdag for spist for meget af hans kulinariske oplevelser, som er blevet serveret af Dinah. Sam har udover sin kulinariske kunnen også fundet på morsomme påfund, hvilket har gjort det hyggeligt at være der.

Hvor mange steder kan man gå i køkkenet kl. 03.30, når man skal af sted kl. 04.00 for at få sin morgenkaffe – det kan man på Inyanga Safari Lodge.

En stor tak for en fantastisk oplevelse vi har haft på Inyanga Safari Lodge og en stor hilsen til alle ansatte. Vi kan varmt anbefale stedet og de ansatte til andre eventyrlystne.

Venligst.

Iben og Per Christensen, Fjenneslev

31 Januar - 12 Februar 2010
Kære alle på Inyanga Safari Logde

Tak fordi I var med til at gøre vores første rejse til Sydafrika til en uforglemmelig oplevelse. Vi har rejst meget og mange forskellige steder i verden - altid oplevelsesrige ferier, men denne tur var så speciel, at den helt sikkert ligger på vores top 5 liste. Stemningen på lodgen, de mange ture rundt i Grietjie sammen med Christian og/eller Simon og/eller Johan, sundowner ved Olifant River, Thsukudu, Blyde Dam, bushwalk, ja alle ture vi har været på, maden, hyggestunderne omkring dartskiven -hvor har vi mange dejlige oplevelser at tænke tilbage på. I formår at få gæster til at føle sig hjemme. Vi må helt sikkert gense Sydafrika, og det bliver sikkert på samme årstid, da temperaturen passer os perfekt og det var fantastisk at opleve den frodige bush, selv om det kunne være svært at spotte dyrene.

Johan - en særlig tak til dig fra Inge, fordi du var med til at gøre Carstens jagtdag helt speciel. Han er stadig "høj", og vi glæder os selvfølgelig til, at zebraskindet ligger på vores gulv.

Vi er netop blevet færdige med et rejseindlæg og et billedshow på vores hjemmeside, så har I lyst til at læse mere om vores tur til Sydafrika og/eller se nogle billeder, så kig ind på vores hjemmeside: http://voreshule.dk/rejser/sydafrika/2010-za

Mange hilsner/baie groete

Inge og Carsten Udsen
11 Januar - 25 Januar 2010

Kære Christian, Simon og Johan m.fl.

Tak for en dejlige oplevelse på Inyanga jan. 2010.

Turen levede til fulde op til vores forventninger.

Det skyldes ikke mindst jeres gode humør, Johans erfaring i området og den gode stab af medarbejdere (ikke mindst Sams gode mad) og følelsen af at i hele tiden gjorde alt, for at
vi skulle få en god oplevelse.

Afslutningen i Cape Town forløb også perfekt og viste os en helt anden side af Sydafrika.
En rejsesammensætning som kan anbefales!


PS! Jeg vedhæfter billede af Johan med følgende kommentar: "We often wondered why a ranger needs a knife !!

VH

Jens Chr. Weidanz

28 September - 14 Oktober 2009
Kære alle !  
 
Først tusind tak for en uforglemmelig oplevelse. Hele turen er ifølge min opfattelse tilrettelagt yderst professionelt, hvorved man i en afslappet atmosfære, kunne nyde både opholdet i lodgen, men også de veltilrettelagte ture blandt de vilde dyr.
 
Hele opholdet blev også mere intimt og familieagtigt pga. "holdstørrelserne", da det gav mulighed for at komme tæt på de enkelte gæster og personalet, til gavn og glæde for alle. Der var mange herlige stunder med bld. familien Madsen der havde taget Hr. Poulsen med, professoren med frue, foto Jørgen og den enlige mor med 2 børn og veninde, vi hyggede os alle på hver sin måde, men også overordnende set, gik det hele op i en højere enhed med personalet.
Mht. børn mener jeg aht. alle, at den nedre grænse skal være 12 år.
 
Som eksempel på jeres høje serviceniveau, kan nævnes min tur til Magoebaskloof og Tzaneen, hvor I uden besvær, arrangerede en fantastisk tur for mig tilbage i tiden, til en meget favorabel pris, hvilket også er et godt eksempel på ånden i virksomheden.
 
Mht. de enkelte personer på lodgen har jeg følgende kommentarer. Christian er en yderst behagelig person, der skabte tryghed i omgivelserne, ved på sin egen måde at have tjek på tingene.  Man var aldrig i tvivl om, hvornår en tur startede, eller spisetider der var ændret, det foregik altid på et højt serviceniveau.
På samme måde gjorde Simon også en god figur når vi var på ture, han havde altid et øje på hver finger, så han uden problemer og hele tiden vidste hvor den enkelte gæst var,
hvilket jeg 2 gange afprøvede, begge gangene blev jeg "indfanget" på under et minut og ført tilbage  til "flokken" på en venlig og behagelig måde, hvilket var yderst betryggende.
Johan var en ener mht. viden, det var fantastisk at være sammen med en så kompetent personlighed, der med stor autoritet forklarede om Syd Afrikas fauna og flora, men også om landets kulturelle baggrund.
Ovennævnte tre var også helt uundværlige når vi hyggede os i baren, eller omkring middagsbordet, hvor deres tilstedeværelse og gode humør. var med til at skabe den gode og løsslupne stemning.
 
Mht. maden var den meget varieret og altid meget lækker og veltillavet, hvorfor det altid var en fornøjelse at sætte sig til bordet. Det er en meget dygtig og kompetent kok I har. Der var bestemt ikke behov for "rundstykker" på morgenbordet, da morgenmaden var mangfoldig.
 
Min egen konklusion af opholdet er, set i forhold til, da jeg boede der i 1964-65, at der ikke er sket de store ændringer i forholdet mellem de hvide og farvede, hvilket skuffede mig meget, da der vil gå yderligere mindst 100 år, inden forholdet mellem hvide og farvede normaliseres, såfremt det er muligt.
 
Har desværre ikke truffet Steffen i Nordskoven, selv om jeg har været der hver dag siden torsdag i sidste uge og vil fortsætte med at komme der hver dag.
 
 
De Aller bedste hilsener til alle
 
         John Stuhr Madsen
                   Kulhuse
5 Oktober - 12 Oktober 2009

Hej Thomas

Vi har været meget tilfredse med opholdet på Inyanga lodge og har allerede anbefalet jeres dejlige sted til et par kollegaer :-)

Vi synes hele ugen forløb udover al forventning - især overraskede det meget positivt at lodgens størrelse betyder, at man føler en fælles samhørighed med de øvrige gæster og personale. Vi føler i høj grad vi blev meget godt behandlet - og så var maden og lodgen absolut i førsteklasse.

Vi synes især vores 2 guider - Johan og Simon - bidrog meget meget positivt til den gode oplevelse, og vi var rigtig glade for at de blev vores guider på hele turen. Simon er meget kunde-minded, humoristisk og utrolig hjælpsom - og så imponerede han os meget over at have tilegnet sig så meget viden om dyr, sted og området på så kort tid. På intet tidspunkt fik man et tilfældigt svar. Han gør det super godt som guide.

Johans tilstedeværelse betyder rigtig meget for lodgen, synes vi - idet han også giver det et islæt af Afrika - på sin helt egen måde. Vi værdsatte rigtig meget hans initiativer med at besøge hans hus og tage med ud og vande dyr i området....og tak også for Mortens store oplevelse med køretur på ATV.

Jeres turplan er absolut i den rigtige rækkefølge, de var alle specielle på hver sin måde, så man virkelig føler man har oplevet meget på en enkelt uge.
 
Mange hilsner fra os alle 4
Annette
21 September - 7 Oktober 2009

Hej Alle sammen

Så er vi kommet tilbage til det kolde Danmark. Vi vil gerne takke jer for en uforglemmelig oplevelse.
Det har uden tvivl været en af vores bedste rejseoplevelser. Masser af oplevelser, dejlige mennesker, god service og ikke mindst skøn mad – Ja det afrikanske køkken er jo noget helt for sig selv – Det kunne bare ikke være bedre! lækker mad, vin og øl, ja vi manglede intet. Super service! Hver dag har virkelig været en helt fantastisk rejse og vi kan kun takke jer alle, for at have gjort vores ferie, til et af de smukkeste minder vi nu har med i rygsækken.

I havde tilrettelagt et godt varieret program, hvor vi fik alle lyster styret. Vi tænker ofte tilbage på de mange aftener ved floden, hvor vi kunne høre flodhestene brøle og sidde i stille ro og nyde den smukke naturen og det rige dyreliv, inden solen gik ned.

Vores ferie lever fuldt ud op til det vi havde drømt om, og kan kun anbefale alle andre at rejse med jer. Vi vil savne alle de mange fantastiske oplevelser og den afslappede atmosfære vi mødte. For os hedder det nu en gang Afrika – altid Afrika! - Vi håber på at vende tilbage i fremtiden.

Til jer alle: Tusind tak for de mange timer i jeres selskab, i er nogle skønne mennesker.

Tak til Johan og for de gode historier og nogle fantastiske jagtdage! Og Heidi tak for de mange hyggelige timer :o) i er bare skønne!

Til Christian og Simon: Bedre service skal man lede længe efter :o) Selv om i godt kunne havde ladet os vinde i dart hver gang. Dejligt at i unge fyre havde så meget styr på det.

Til Thomas og Eva: I har i den grad formået at sammensætte den perfekte rejse for os, tusind tak. - Det var lige som det skulle være og meget mere til!

Mange Hilsner fra os alle

Nana, Peter & Majbritt
Kenneth & Line

20 Juli - 29 Juli 2009
Jo tak vi er kommet godt hjem fra en helt fantastisk tur, alt gik fint, servicen var bare helt ok.

Vi er lige blevet færdige med at få fremkaldt alle billederne og fået dem sat ind i en mappe, det er ligesom at være der igen.

I må hilse Johan rigtig mange gange fra os, han var bare helt fantastisk, alt hvad vi så og oplevede, vil vi sent glemme, - ham har i godt nok været heldige med.

Det var også specielt at være dernede kun os 4, men rigtig hyggeligt, og så kan man jo sige, alt var kun for os, også der var servicen rigtig fint. Vi var også heldige at vi fik set rigtige mange dyr, og flot natur. Alt i alt en fantastisk tur

Hilsen Simon, Jacob, Kurt og Jette
23 Marts - 1 April 2009

En lille hilsen fra os på Lolland

Vi vil gerne have lov til at sige tak for en god ferie og det var skønt at vi havde dansk guide med frem og tilbage.

Inden vi når gaten til Inyanga Safari Lodge, så vi allerede de første dyr, flotte Waterbukke

Vi havde en skøn tur sammen med Christian og Johan nede ved floden om aftenen, hvor vi sad og nød et glas champagne og tilbehør. Og ligeledes den dag vi var i Kruger, selv om vi måtte op kl. 4 om morgenen var det en fantastisk oplevelse med utrolig mange dyr.

Vi havde en dejlig tur på Tshukudu, det  var synd geparden havde fået unger så vi ikke kunne komme tæt på den, men vi så en løvinde med 2 unger ved en sø og et stykke derfra inde i bushen var vi ca. 4-6 meter fra en kæmpe stor han løve og vi havde en skøn afslutning i bomaen hvor vi fik flere fantastiske menuer som f.eks kudu og impala.

Vi havde en fantastisk udflugt i Drakenberg bergene, hvor vi også fik en god frokost og der efter var vi ude shoppe og inde og se en silke fabrik.

Om morgenen kl. 6 går gik vi hjemme fra lodgen sammen med den farvede ranger og Johan samt Christian, det første vi møder er pikke fra et hulepindsvin, herefter ser vi waterbukke og vi møder en stor giraf på klods hold, det var virkeligt imponerende.

Om eftermiddagen kører vi fra lodgen ved 14 tiden ud til en flodbåd hvor vi skal sejle ud på Olifant River og vi ser her masser af flodheste, krokodiller og en masse andre dyr som kom ned til floden for at drikke.

Vi havde også en skøn bytur sammen med Eva og Christian, hvor vi fik shoppet og spist en god frokost.

Det var rigtigt skønt at sidde om morgenen og spise morgenmad i lappaen og ligeså om aftenen hvor der var en masse fantastiske dufte og dyre lyde.

Det har været en oplevelse for livet men 10 dage er for lidt, så vi er nu ved at spare sammen til en længere tur, hvor vi ses næste gang i 2012 som allerede er planlagt.

Vi vil slutte her og sige stort tak til Eva, Christian og Johan samt det øvrige personale.

Med venlig hilsen
Inge & Freddy Madsen
Maribo

17 November - 3 Deember 2008

Hej Thomas!

Lige en lille hilsen for at sige tak for en dejlig ferie på Inyanga Lodge. Vi kom godt hjem helt uden problemer og forsinkelser.

Vi vil også gerne sende en stor tak til Eva og Christian, som begge var med til at gøre ferien til noget særligt. Vi har kun ros til jer alle. Alt har bare været i orden lige fra bestilling af rejsen og til gennemførelse af turen.

Med håbet om at det vil gå godt for jer i fremtiden, ønskes I alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mange hilsner fra
Per og Anne Lise /Hørning

6 Oktober - 15 Oktober 2008
Hej Eva
Først en stor tak til Christian og Johan for en hammer god ferie, og den må du gerne sende videre.
 
det eneste der ikke var helt optimalt var som jeg snakkede med dig o i tlf. lige da vi var kommet hjem, er det med bagagen som man selv skal huske at tage med i Johannesborg. nu da der er modstridende oplysninger ved Kastrup lufthavn og jer ( jeres er de rigtige) skal der måske, på den rigtig gode oplysnings seddel, uddybes at man selv skal tage sin bagage pga fortoldning i Sydafrika.
 
Det var det eneste fejl vi kunne finde.
 
Det har været en hammer god ferie for os alle. alt har fungeret til UG+.
Selv de store rejseselskaber kan ikke hamle op med jeres service på destinationen.
Vi kan kun give de bedste anbefalinger til jer, alt har spillet lige fra bestillingen til hjemkomst.
Vi kan kun sige at vi med glæde tager med jer igen, og det står meget højt på ønskesedlen.
 
En stor tak til Christian og Johan for deres måde at være på.
 
 
MVH
Finn Falck
Esbjerg
4 August - 13 August 2008

Hej Thomas

Det har været en pragtfuld ferie. Alting har bare klappet tl punkt og prikke, og vi vil gerne sende en hilsen både til Christian og Johan og takke for deres kæmpe-sevice vi har fået. Det har været nogle fantastiske oplevelser vi har haft, og en service og hjælpsomhed ud over al forventning har vi fået af dem begge. Vi har suget til os af al den viden, især Johan, er i besiddelse af. Det var meget spændende.

En speciel tak til Christian for den fantastiske gode CD vi fik af ham, den ser vi på igen og igen og tænker med glæde tilbage på en dejlig tur.

Det eneste vi godt kunne ønske os lidt mere af, var lidt mere varme i vejret, men det var jo vores egen skyld, vi kunne jo bare have valgt et andet tidspunkt på året.

Men vi er jo blevet bidt af det, så vi vender helt sikkert tilbage en anden gang.


Med venlig hilsen

Eva og Poul-Erik Christoffersen

26 April - 4 Maj 2008
Kære Christian og Johan
 
Tak for en kanon oplevelse og et lidt ud over det sædvanlige ophold.
 
I gør et kanont job der nede, det man møder er lidt usædvanligt, i gør det hele meget personligt og i har et helt utroligt tag på det hele sammen med resten af jeres personale.
 
Man føler sig virkelig velkommen når man ankommer og det føltes som om vi allerede på forhånd kendte hinanden.
 
Men også en speciel stor tak til Polina og kokken som altid havde et stort smil på og hele tiden sørgede for at vi ikke manglede noget.
 
Tak for nogle fantastiske ture og alle de dyr vi har set, specielt den løve vi fik lov at klappe det var en oplevese, der skulle lige lid mod til.
 
Vi kan kun sige at det har været en helt utrolig spændende oplevelse og noget helt andet end man havde forstillet sig, så nu har vi fået blod på tanden.
 
Sikre på at vi ses igen en dag.
 
Mvh
Bente og Lars Hansen

 


 




BOOK                     HER...!

Rejseforespørgsel
Voksne Børn u/12 år
Dobbelt Enkelt
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Navn/firma
Adresse
Postnr/By
E-mail
Tlf
Nyhedsbrev
Kommentarer


Kode
Indtast ovenstånde kode:



Deres forespørgsel er uforpligtende
De vil indenfor 24-48 timer modtage et samlet tilbud på email.

Hjælp os med vores marketing, hvor har De set eller hørt om Inyanga Safari


 
  TILBUD 
 
Foto Safari
til Sydafrika
 
Fly t/r København-Phalaborwa
Afhentning lokal lufthavn
Hel pension inkl. øl og vand
 
Samt udflugter:
» Kruger National Park
» Game Drive
» Bush Walk i Grietjie
» Drakensberg bjergene
» Olifant River Cruise
 
Alt inklusiv koncept
 
 
 
 
 
 
SPAR OP TIL 2.000,-
Fra DKK 15.495,-
 
Inyanga Safari ApS | Frederiksværkvej 2 | 3600 Frederikssund |
Telefon: 70 702 740 | Telefax: 70 702 746 | E-mail:

Åbningstider: Mandag - Torsdag:9.00 - 16.00 | Fredag:09.00 - 15.00

Foto Safari - Golf Rejser - Jagt Rejser - Sydafrika - Namibia - Kruger National park -
Bush Camp - Pretoria - Johannesburg - Cape Town - Mozambique

Inyanga Safari er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1982
 
 
 

Klik her

Copyright © Inyanga Safari - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!