|
Bestillinger af rejser og tilbud
Rejser og tilbud kan bestilles på følgende måder: pr. telefon
70 702 740 eller E-mail
eller direkte på hjemmesiden www.inyanga.dk ved at udfylde en rejseforespørgsel med den ønskede rejse. Så snart rejseforespørgselen er fremsendt vil De inden for 24/48 timer modtage et samlet tilbud på rejsen. Hvis tilbuddet accepteres, fremsender De blot en e-mail med ok, samt med de data vi har brug for, i forbindelse med rejsen.
Data vi har brug for ved tilmeldingen er :
1. Navne på de personer der skal rejse, udførligt som navne
står i passet.
2. Adresse hvortil flybilletter samt andre dokumenter
vedrørende rejsen skal sende til.
3. Fødselsdatoer på alle deltagere, hvis der er bestilt
afbestillings, bagage og rejseforsikring.
4. Evt. mobil nr. som medbringes på rejsen, så vi kan
komme i kontakt med hinanden ved uforudset
hændelser, f.eks. fly forsinkelser.
Betalings muligheder
De kan enten vælge at betale på Giro, eller via bankoverførsel Nordea Regnr: 2670 kontonr: 6270480932, vi tager også imod følgende betalingskort, Dankort, Visa, masterkort/Eurocard, JBC, American Express, mod gebyr på 1,25% af rejsens totale pris, inkl. evt. forsikringer og gebyrer, på danske udstedte kreditkort.
Vi opkræver ikke gebyr ved betaling med dankort.
|
|
|
Depositum ved tilmelding
Ved bestilling/reservation skal der indbetales et depositum på 25 procent af rejsens pris, med mindre andet er anført.
Bestilles rejsen senere end 8 uger betales hele rejsens pris på en gang.
Køb af rejse og afbestillingsforsikring betales sammen med depositum.
Restbeløb
Restbeløb skal være betalt senest 8 uger inden afrejsedato med mindre andet er anført.
Forsikring
Hos Inyanga Safari kræves det at man har en gyldig rejseforsikring, dette for at sikre vore gæsters sikkerhed i tilfælde af sygdom eller ulykker samt hjemtransport.
Rejseforsikringer skal bestilles inden afrejse i et anerkendt forsikringsselskab som f.eks. gouda.dk. De kan med fordel bestille Deres rejseforsikring hos Inyanga Safari og herved opnå en større rabat sammen med bestilling af en pakkerejse.
Afbestillingsforsikringen kan købes hos Inyanga Safari og bestilles senest ved tilmeldingen og dækker i tilfælde af :
1) Hvis De eller andre rejsedeltagere bliver ramt af
sygdom.
2) Ved alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste
familie.
Flyrejsen
Inyanga Safari ApS benytter udelukkende rutefly og anerkendte luftfartsselskaber med høj international sikkerhed og standard.
På alle normalrejser har vore gæster gode siddepladser i flyet. Er der tale om tilbudsrejser kan vi ikke garantere de gode pladser, da vi her køber restpladser på fly.
Flybilletter udstedes som elektroniske billetter.
Bagage
Mellem Europa og Sydafrika må man medbringe en kuffert på max. 20 kg pr. person samt et stk. håndbagage på max. 23x40x55 cm. og max. 7kg.
På indenrigsfly i Sydafrika må man normalt kun medbringe en kuffert på 15 kg. pr. person. samt et stk. håndbagage.
Køber De rejsen som en pakkerejse hos Inyanga Safari kan der dog medbringes 20 kg. pr. person, samt et stk. håndbagage.
Gravide passagerer
De fleste flyselskaber medtager ikke gravide passagerer mindre end 8-10 uger før den fastsatte termin. Vi anbefaler, at gravide passagerer undersøger det enkelte flyselskabs regler samt medbringer vandrejournal / lægeattest på rejsen. Lægeattesten skal være udfærdiget på engelsk og skal specifikt nævne hjemrejsedagen.
Information om flyafgange og ankomster
På Københavns lufthavn hjemmeside kan man se flyafgange og ankomsttider.
Medicin
De skal have en attest fra Deres praktiserende læge for hvert lægemiddel med euforiserende stoffer, som medbringes på rejsen. En god ide er også at medbringe et pille pas, som det lokale apotek kan udstede. De skal huske at medbringe Deres pas på apoteket for at få attesten. For yderligere information se www.netdoktor.dk
Regler for medicin i fly og lufthavne, se mere på statens luftfartsvæsen ...klik her
Pas og Visa regler
Ved indrejse i Sydafrika skal passet være gyldigt min. 2 måned udover opholdet. Der skal være mindst 2 blanke sider i passet til ind- og udrejsestempler.
Børn skal være i besiddelse af eget pas.
Ved indrejsen til Sydafrika får man automatisk et Turist Visum klistret ind i sit Pas. Dette visum gælder i 90 dage.
OBS! Disse regler gælder kun for EU-borgere. Har man ikke et dansk pas, er man selv forpligtet til at undersøge hvilke regler der gælder for pas og visum. |
Vaccination
Der er ikke nogen krav til vaccinationer ved indrejse i Sydafrika, medmindre man kommer fra et andet afrikansk land. Udenrigsministeret anbefaler forskellige vacciner alt efter hvor i landet man opholder sig.
Vi tilråder Dem at De kontakter en speciallæge eller Deres praktiserende læge vedr. vaccinatoner. De kan hente mere information hos Statens Serum Institut www.ssi.dk eller på www.vaccination.dk.
Rejsebetingelser
Læs venligst vores generelle betingelser grundigt, da disse vilkår i forbindelse med rejser købt hos Inyanga Safari, udgør aftalegrundlaget for Deres bestilling.
Sikkerhed
Generelt er Sydafrika et sikkert land at rejse rundt i når bare man tager højde for nogle få sikkerheds foranstaltninger, så som ikke at færdes ude alene efter mørkets frembrud, undgå øde områder, ikke begive sig ind i Town Ships på egen hånd, samt gå rundt med synlige ting som indikerer at man har værdier på sig.
Inden afrejse udleveres en komplet rejsevejledning, i denne beskrives det bl.a. hvor man skal tjekke ind og henvende sig undervejs på rejsen. Der udover er det altid muligt at kontakte Inyanga Safari på vores nød telefon.
Kreditkort
Der kan ikke betales med kreditkort på de fleste lodge´s i Sydafrika, men De kan hæve op til 2.000 Rand om dagen på Deres internationale kreditkort i enhver bankautomat. Vi anbefaler at man medbringe lidt Euro til mellem landingen i Europa og lidt sydafrikanske rand til drager i lufthavnen i Sydafrika.
Drikkepenge
Det er god skik i Sydafrika at give drikkepenge på restauranter, til hotel personale, til guider på udflugter samt drager i lufthavne m.m. Beregn ca. 10 - 15 % i drikkepenge.
Påklædning
På Foto Safari er det en fordel med let bomuldstøj i dæmpet farver, så som beige, kaki og brun da man så falder i med naturen. Medbring også et par gode vandresko, samt en varm trøje da det godt kan være lidt kølig om morgenen og om aftenen. Rejser man om sommeren er det en god ide at medbringe en hat eller kasket samt solcreme faktor 20 - 25.
På Storbys Ferie eller bade ferie er der ikke noget specielt. Husk dog stadigvæk af medbringe solcreme.
Tilvalgsture
Foto Safari
Ekstra udflugter kan bestilles og betales inden afrejse, eller bestilles på informationsmødet på Inyanga Safari Lodge og afregnes kontant. Der kan ikke betales med kreditkort på lodgen, men der kan dog betales med dansk og de fleste andre valutaer på lodgen.
Storbys ferie samt bade ferie
På de forskellige hoteller er der ofte mulighed for at tilkøbe ekstra udflugter som betales i Sydafrikanske Rand.
Alt inklusive rejser
Alle vore rejser til Inyanga Safari Lodge er alt inklusiv rejser, hvor alle udgifter til opholdet er med i den samlede pris på rejsen. Rejserne er med hel pension inkl. drikkevarer samt vin ad libitum til måltiderne. Dette gælder også på alle vore udflugter, man betaler dog selv for øvrige drikkevare/drinks og vin i baren.
Eneste øvrige ekstra udgifter er drikkepenge til personalet på lodgen, samt på uflugterne ca. 400 Rand pr. gæst pr.uge, samt evt. Køb af ekstra udflugter.
Vi har dog rejser til andre destinationer i Sydafrika, hvor det kun er med 1/4 og halv pension.
Speciale rejser
Inyanga Safari tilbyder speciale rejser med danske Rejseleder på hele rejsen fra København tur/retur.
Vi har flere faste afgange årligt med denne type rejser, men har man ønske om afrejse udenfor disse tidspunkter vil dette kunne arrangeres afhængigt af deltagerantallet. Normalt kræver vi min. 4 rejsende for af denne type rejse kan gennemføres.
|