top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
15-dages eksklusiv safarirejse til Sydafrika
Løve fra Inyanga Lodge
Shangaan danser på Inyanga Safari Lodge

Tag med på en spændende, ægte og uforglemmelig 15-dages afrikansk safari på Iyanga Safari Lodge i Greater Kruger National Park i det eventyrlige Sydafrika.


Vi vil gøre alt for at I får en eventyrlig rejse. Her er I værternes "private gæster" så alle dagens oplevelser og indtryk kan drøftes under middagen på dansk.

Vi har sammensat et program for rejsen med 11 udflugter som vi syntes er interessante og hvor I får et indblik i dét Afrika vi hos Inyanga Safari elsker. Derudover er der mulighed for at tilkøbe ekstra ture til en fordelagtig pris.


 
Følgende er inkluderet i rejsen:

Rutefly t/r København - Phalaborwa eller Hoedspruit
Alle kendte lufthavnsskatter
Afhentning t/r lokal lufthavn
12 Overnatninger på Inyanga Safari Lodge inkl. 11 udflugter
Dobbeltværelse med eget bad/toilet, samt aircondition
Helpension inklusiv øl, vand og vin til måltiderne samt drikkevarer på udflugterne
Dansk talende værter og guider
 Alt transport under opholdet


Samt følgende Udflugter er med i prisen:
 
Eftermiddags Game Drive inkl. Sundowner ved floden
Boma Dinner med afrikansk underholdning
• Heldagstur til Drakensbjerg Bjergene ad "Panorama Ruten"
• Morning Game Drive i Grietjie Reserve / Greater Kruger Park
Night Game Drive i Grietjie Reserve / Greater Kruger Park
• Heldagstur til Kruger National Park
• Sejltur på Olifant River
Besøg i Lulekani Township
• Bytur til Phalaborwa
 Afrikansk show med dans & musik
• Besøg på Moholoholo Rehabiliterings center
Alle udflugter er inkl. drikkevare





Pris fra DKK 19.495

Enkeltværelses tillæg
DKK 3.495


Ikke inkluderet i prisen:
Drikkevarer i baren
Drikkepenge til guider og personale
Udflugter udover de nævnte
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring

* De fastlagte ture tilpasses vejret og andre omstændigheder og der kan derfor ske ændringer afviklingen af turene.


Rejseprogram for 15 Dages Safari Rejse til det Eventyrlige Sydafrika
KBH lufthavn
Dag 1: Afrejse fra Danmark
 
Vi flyver fra Danmark sidst på eftermiddagen til Johannesburg via anden lufthavn.

 
 


Dag 2: Ankomst til Inyanga Safari Lodge
 
Vi ankommer til Johannesburg i løbet af morgenen, hvorefter herfra skal med indenrigsfly til lokal lufthavn. 

I den lokale lufthavn bliver vi hentet af vores guider, hvorefter turen går videre til Inyanga Safari Lodge.


Efter indkvarteringen vil der blive afholdt et kort informationsmøde vedrørende opholdet m.m. samt en kort rundvisning af lodgen.

Resten af eftermiddagen bruges til afslapning i de nye omgivelser, inden der serveres en lækker middag i Lodgens Lappaområde kl. 19.00

Læs mere om Inyanga Safari Lodge her.....


Dag 3: Afslapning og eftermiddags Game Drive
 
Vi starter dagen med en dejlig morgenmadsbuffet i Lappaområdet.

Herefter er der mulighed for afslapning omkring poolen, eller man kan sidde og nyde udsigten ved vores lille vandhul og se på de dyr der kommer forbi efter vand. 

Sidst på eftermiddagen kl. 16.00 kører vi ud på Game Drive i Grietjie Nature Reserve, som er en del af Greater Kruger Park.

Vi kører i åbne specialbyggede biler for at spotte de vilde dyr. Man kan ikke på forhånd sige hvilke dyr
,man eventuelt møder på denne tur. Men der er gode chancer for at spotte The Big 5”.

Vi afslutter turen ved floden Olifant River, hvor vi nyder en lille sundowner mens vi ser solen gå ned og hører flodhestene brøle, inden turen atter går tilbage til lodgen.

I dag skal vi nyde vores aftensmad under åben himmel i vores Boma
Under middagen vil der være afrikansk underholdning med sang og musik på lokale instrumenter som 
Djemba tromme, Marimba og Mbira.

Læs mere om Afrikansk underholdning her....




Pool Inyanga Lodge

Dag 4: Heldagstur til Drakensberg-bjergene

Efter et tidligt morgenmåltid begiver vi os afsted mod Drakensberg-bjergene, som strækker sig mere end 450 km. mod vest og løber gennem flere provinser i Sydafrika.


På turen kommer vi forbi verdens tredje største og eneste grønne canyon - ”
BlydeRiver Canyon” samt de berømte ”Three Rondavels”. 

Turen tager os videre til ”Bourke’s Luck Pothoels” hvor vand har formet det omkringliggende landskab i dybe, grydelignende huller. Vandet løber der stadig og er er et godt bevis på, hvordan et landskab kan formes og poleres gennem århundrede. 


Vi skal også se på nogle af områdets mange vandfald og andre smukke udsigtspunkter. En rigtig flot panorama-tur, som absolut skal opleves.


Frokosten spiser vi i byen Graskop, hvor vi skal smage på deres berømte pandekager. Der er på denne tur rig mulighed for at købe souvenirs.


Turen er en heldagstur og vi er derfor først tilbage på Inyanga Safari Lodge sidst på eftermiddagen.







Waterbuck


Dag 5:Morning & Night Game Drive

 Vi starter dagen med et tidligt Game Drive.


Vi forlader 
lodgen ved solopgang (omkring kl. 06.00) og kører rundt i Grietjie Nature Reserve i vores åbne specialbyggede bil.


Tidlig morgen er et af de bedste tidspunkter på dagen, når man skal spotte de vilde dyr. Det er endnu ikke så varmt, så dyrene er mere aktive på dette tidspunkt.


Der er ingen garanti for, hvad vi ser - hvor eller hvornår. Netop det er med til at gøre en safaritur til en ny og spændende oplevelse hver gang.


Vi er tilbage på lodgen igen ved 8-tiden, hvor der venter os en velfortjent morgenmadsbuffet.


Resten dagen tilbringes på lodgen med afslapning ipoolområdet. Der er også mulighed for at deltage på en af de mange ekstrature, der kan tilkøbes.


Sidst på aftenen, når mørket falder på, kører vi igen ud i bushen for at spotte de vilde dyr.


Night Game Drive er en helt speciel oplevelse.
Lugte- og høresansen kommer virkelig på arbejde, når Afrika blænder op for sin stjernehimmel og fylder vores øre med fremmedartede lyde og vores næse med duften af bushens krydrede dufte. 
De stærke spotlights tændes og den hvide kegle fejer hen over buskadset mens store og små øjne lyser op i mørket.




Canyon


Dag 6: Afslapning på lodgen
 

Dagen er sat af til afslapning på lodgen.


Man kan slappe af og bade i poolen, gå en tur på lodgensområde og nyde den fantastiske udsigt udover bushen fra vores lille bjerg, eller man kan sidde og betragte de dyr der kommer forbi vores lille vandhul efter vand.

Der er også mulighed for at tilkøbe en af de mange ekstra ture som 
lodgen tilbyder.

Ikke to dage er ens i Afrika og man kan derfor sagtens deltage på den samme tur flere gange - for man ser noget nyt hver gang.

Alle ekstra ture bestilles og betales på 
lodgen.

Læs mere om de forskellige ture her.....




Dag 7: Heldagstur til Kruger National Park

Turen i dag starter tidligt. Vi starter med et let morgenmåltid inden solopgang og kører derefter til den statsejede del af Kruger National Park.

Vi tilbringer hele dagen i parken sammen med vores erfarende guider, som kører med os rundt til en masse spændende steder.

Gennem årenes løb er alle dyrene blevet vænnet til bilerne og man ser derfor ofte elefanter, giraffer og antiloper græsse tæt op af vejen. Dyrene har dog stadig mange skjulesteder og helt ugenerede områder hvor de kan trække sig tilbage, hvis de ikke vil forstyrres.

Vi spiser et ekstra morgenmåltid og den medbragte frokost i en af parkens hyggelige Rest Camps. Her vil der også være mulighed for at shoppe lidt souvenirs samt besøge et elefant museum.

Vi forlader parken sidst på eftermiddagen, så der lige er mulighed for at nå en hurtig dukkert i poolen hjemme på lodgen, inden der serveres en dejlig middag i Lappaområdet.



Læs mere... Kruger National Park



Dag 8: Sejltur på Olifant River
 

Dagen tilbringes på lodgen indtil efter frokost, hvor vi skal ud og sejle på den op tæmmet del af floden - Olifant river, i en specialbygget tømmerflåde i to etager.

Køn er den ikke - men den er praktisk i den lavvandede flod hvor krokodiller og flodhest udgør den største trafik.


Kaptajnen styrer os behændigt rundt, mens han spotter de dyr vi møder undervejs.

Fratømmerflådens øverste dæk har man en fantastisk udsigt ud over floden. Herfra kan man studere dyrelivet på nærmeste hånd, når de kommer ned til floden for at drikke vand.

Vi er tilbage på 
logden inden aftensmad.


Læs mere om Olifant River her.....




Dag 9: Afslapning på lodgen
 

Dagen er  sat af til afslapning på lodgen.

Man kan slappe af og bade i poolen, gå en tur på 
lodgensområde og nyde den fantastiske udsigt udover bushen fra vores lille bjerg, eller man kan sidde og betragte de dyr der kommer forbi vores lille vandhul efter vand.

Der er også mulighed for at tilkøbe en af de mange ekstrature som 
lodgen tilbyder.

Ikke to dage er ens i Afrika og man kan derfor sagtens deltage på den samme tur flere gange - for man ser noget nyt hver gang.

Alle ekstra ture bestilles og betales på 
lodgen.


Læs mere om de forskellige ture her.....
Bøffel


Dag 10: På besøg i Lulekani Township

Vi skal i dag opleve dét Afrika, de fleste turister aldrig ser. Vi skal besøge byen, Lulekani, en township på grænsen til Kruger National Park. Her bor Shangaan-folket. 


Ledsaget af en guide fra Township, besøger vi det lokale krisecenter for kvinder og børn – 
Leka Gape.
Krisecenteret huser bl.a. volds- og misbrugsramte kvinder samt forældreløse børn. Stedet fungerer desuden også som en børnehave.Herskal vi høre om deres arbejde, hvor de hver dag kæmper for at give de afrikanske kvinder og børn nogle bedre vilkår. 

Bagefter går turen til en heksedoktor, som stadigvæk er en magtfuld personlighed i 
Shangaan-kulturen.

Under turen rundt i byen oplever vi de sociale kontraster og ser huse, som tilhører såvel rige som fattige afrikanere. Disse huse ligger ofte side om side og viser den stærke kontrast mellem rig og fattig.

Vi 
får et indtryk af hvordan man lever og bor i Afrika da vi slutter af med at besøge et traditionelt afrikansk hus, bygget af mudder og strå og vi møder familien som bor der.

Vi slutter turen af i en Boma, hvor vi skal smage på forskellige afrikanske specialiteter.

Vi er tilbage på 
Inyanga Safari Lodge til frokost og resten af dagen kan bruges på afslapning, eller man kan vælge at deltage på en af de mange ekstrature som kan tilkøbes på lodgen


Læs mere ... Shangaan Safari Show


Middag i Boma
Dag 11: Shoppingtur til Phalaborwa

I dag skal vi snuse lidt til hverdagslivet i en sydafrikansk by.

Efter morgenmaden kører vi ind til den nærmeste by, Phalaborwa, en velhavende sydafrikansk provinsby på kanten af Kruger National Park.

Her er der mulighed for at se et typisk lokalt supermarked og shopping center samt at gøre diverse indkøb så som tøj, smykker, souvenirs m.m.

I har et par timer til at gå rundt i byen på egen hånd, inden vi forlader byen ved 12-tiden så vi kan nå tilbage til frokost på Inyanga Safari lodge.

Resten af dagen tilbringes på lodgen med afslapning i Pool området eller man kan vælge at deltage på en af de mange ekstra ture som kan købes på lodgen.



Dag 12: Afrikansk underholdning


Dagen tilbringes på Inyanga Safari Lodge eller man kan vælge at deltage på en af de mange ekstra ture der kan købes på lodgen.

Sidst på eftermiddagen i dag skal vi prøve kræfter med den afrikanske kultur. De lokale afrikaner vil lære os at spille på deres Djemba trommer, synge nogle af deres sange og lære os en af deres traditionelle danse.

De vil også selv spille og danse for os i deres traditionelle drager.

Showet er en kombination af deres normale show og workshops. Hvis man har lyst til at se hele deres teater show eller en af deres workshops, er der mulighed for at købe det på lodgen.

Læs mere om vores Afrikanske underholdning her.....


Dag 13: Moholoholo rehabiliteringscenter

Eftermorgenmaden kører vi til Moholoholo - et rehabiliteringscenter for vilde dyr som på den ene eller anden måde, har brug for hjælp. Det kan være dyr, der er skadet og skal have pleje, eller det kan være små unger, der er blevet forladt. Centeret tager sig af dyrene og forsøger så vidt det er muligt at sende dyrene tilbage i naturen, når dyrene er blevet behandlet eller er store nok til at kunne klare sig selv.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt, beholder de dem på
Moholoholo og dyrene bliver gjort til en slags ambassadør for deres art.
Vi
har derfor mulighed for at opleve disse dyr på tæt hold. Særlig kendt er deres udbryderkonge "Stoffer", en lille honning grævling, som er en mester i at bryde ud af sit bur.

Vi starter turen med at høre om deres arbejde, mens vi ser nogle billeder fra stedet. Centeret yder en meget stor indsats i at oplyse de lokale og turister om dyrelivet i Sydafrika. De er meget dedikerede og er en suveræn hjælp i forhold til forsøget på at opretholde dyrelivet.

Den guidede tur gennem centret bringer os i tæt kontakt med både almindelige og sjældnere racer, så som ørne, gribbe, serval, vilde hunde, løver og leoparder m.fl.

Vi er tilbage på
Inyanga Safari Lodge til en sen frokost.
Resten af dagen tilbringes på lodgen eller man kan købe en af vores mange tilvalgsture. 





Landskab
Dag 14: Hjemrejse


Efter en pragtfuld morgenmads buffet, er det nu blevet tid til at få pakket de sidste ting sammen inden hjemrejsen starter.

Vi forlader Inyanga Safari Lodge kl. 11:00 for at køre gennem Grietjie Nature Reserve og se om vi kan få øje på nogle af de vilde dyr en sidste gang, inden vi forlader Greater Kruger Park.

Vi ankommer til Phalaborwa eller Hoedspruit lufthavn ca. 30 - 60 minutter senere. Herfra skal vi med fly til Johannesburg og videre derfra med fly til Europa.


Terminal
Dag 15: Ankomst Danmark
 

Vi lander tidlig i en Europæisk lufthavn og skal herefter videre med fly til Danmark.

Vi ankommer som regel sidst på formiddagen / først på eftermiddagen i Danmark.



INDHENT TILBUD
15 Dages Safari Rejse til Sydafrika
på Inyanga Safari Lodge
Indtast dine oplysninger herunder


Voksne Børn u/12 år

Navn
Adresse
Postnr By
E- mail
Telefon
Nyhedsbrev
Kommentar

Booking er først bindende efter vi har modtaget depositum.
 

Har du spørgsmål ?
Vores medarbejdere sidder klar
til at besvare dine spørgsmål.
Ring til os på: 70 702 740
eller mail: info@inyanga.dk

Yderligere information
Ofte stillede spørgsmål
Praktisk information
Generelle betingelser
Galleri
Rejsebreve

Video & inspiration


Inyanga YouTube kanal

Tilvalgsture/udflugter

Kruger National Park


Mød os på Facebook







 
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

SEO CMS system & web Content Management System by Media2 A/S.


HTML5 | CSS3