top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
10 Dages Safari Rejse til Sydafrika
Løve fra Inyanga Lodge

Tag med på en spændende 10 Dages Safari tur til Inyanga Safari Lodge i Greater Kruger Park.

En lidt anderledes måde at rejse på end man er vand til. Her er vi værternes "Private gæster" så alle dagens oplevelser og indtryk kan drøftes under middagen "på Dansk" sammen med værterne.

Vi har sammensat et program for rejsen med 6 udflugter som vi synes er interessante. Derudover er der mulighed for at tilkøbe ekstra ture til en fordelagtig pris. Især p.t. da Randen er ekstra lav.



Følgende er inkluderet i rejsen: SE AFGANGE

Rutefly t/r København - Phalaborwa eller Hoedspruit
Afhentning t/r lokal lufthavn
7 overnatninger på Inyanga Safari Lodge
Dobbeltværelse med eget bad/toilet, samt aircondition
Helpension inkl. Øl, vand og vin til måltiderne
Dansk talende værter og guider
Alt transport under opholdet


Samt følgende Udflugter:
 
Eftermiddags Game Drive inkl. Sundowner ved floden
Heldagstur til Drakensberg Bjergene ad "Panorama Ruten"
Morning Game Drive i Grietjie Reserve / Greater Kruger Park
Heldagstur i Kruger National Park
Night Game Drive i Grietjie Reserve / Greater Kruger Park
Boma Dinner med Afrikansk underholdning
Alle ture er inklusiv drikkevare


Pris fra DKK 15.495
Unge 12 - 17 år DKK 14.495
Børn 6 - 11 år DKK 12.995

Enkeltværelse tillæg
DKK 1.995



Ikke inkluderet i prisen:

Drikkevare i Baren
Drikkepenge til guider og personale
Udflugter udover de nævnte
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring

Rejseprogram for 10 Dages SAFARI REJSE
KBH lufthavn
Dag 1: Afrejse fra Danmark
 
Vi flyver fra Danmark sidst på eftermiddagen til Johannesburg, via anden Europæisk lufthavn
 
 
Lapa
Dag 2: Ankomst til Inyanga Safari Lodge
 
Vi ankommer til Johannesburg i løbet af morgenen, hvorefter vi skal med indenrigsfly til lokal lufthavn.

I den lokale lufthavn bliver vi afhentet af vores guider, hvorefter turen går videre i bil til Inyanga Safari Lodge.

Efter indkvartering vil der blive afholdt et kort informations møde vedr. opholdet m.m. samt en kort rundvisning af lodgen.

Resten af eftermiddagen bruges til afslapning i de nye omgivelser, inden der serveres en lækker middag i Lodgen`s Lappa område kl. 19.00

Læs mere om... Inyanga Safari Lodge her

Dag 3: Afslapning / Eftermiddags Game Drive
 
Vi starter dagen med en dejlig morgenmads buffet i Lappa området. Herefter er der mulighed for afslapning i pool området eller man kan sidde og nyde udsigten ved vores lille vandhul og se på de dyr der kommer forbi for at drikke.
 
Sidst på eftermiddagen kl. 16:00 kører vi ud på Game Drive i Grietjie Nature Reserve som er en del af Greater Kruger Park.

Vi kører i åbne specialbyggede biler for at spotter de vilde dyr. Man kan ikke på forhånd sige hvilke dyr man eventuelt møder på denne tur. Men der er gode chancer for at se The Big Five.

Vi afslutter turen med en Sundowner ved floden Olifant River, hvor vi nyder en lille forfriskning, mens vi ser solen gå ned og hører flodhestene brøle, inden turen atter går tilbage til Inyanga Safari Lodge.

Læs mere om... Game Drives her
 
Her skal vi i dag spise under åben himmel i vores Boma. Under middagen vil der være Afrikansk underholdning med sang og musik på lokale instrumenter som Djemba trommer, Marimba og Mbira.



Dag 4: Heldagstur til Drakensberg bjergene.
 
Efter et tidligt morgenmåltid, begiver vi os afsted mod Drakensberg bjergene som strækker sig mere end 450 km mod vest og løber gennem flere provinser i Sydafrika.

Vi skal blandt andet besøge verdens 3. største og eneste grønne canyon, Blyde River Canyon samt de berømte Three Rondavels, se på de gryde lignende huller i det omkringliggende landskab ved Bourke Lucks Potholes og besøge nogle af områdets mange vandfald og andre smukke udsigts punkter.

Frokosten spiser vi i byen Graskop, hvor vi skal smage på deres berømte pandekager. Der er på denne tur rig mulighed for indkøb af souvenirs.

En rigtig flot Panorama tur, som absolut skal opleves.

Turen er en heldagstur og vi er derfor først tilbage på Inyanga Safari Lodge sidst på eftermiddagen.

Læs mere om... Drakensberg Bjergene her


 
Pool Inyanga Lodge
Dag 5: Morning & Night Game Drives
 
Vi starter dagen med en tidlig Morning Game Drive. Vi forlader Inyanga Safari Lodge ved solopgang (omkring kl. 6:00) og kører rundt i Grietjie Nature Reserve i vores åbne specialbygget bil.

Tidligt om morgenen er et af de bedste tidspunkter på dagen når man skal spotte de vilde dyr. Det er endnu ikke så varmt så dyrene er mere aktive end midt på dagen hvor det er meget varmt.

Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvor eller hvornår og netop det er med til at gøre en safari tur til en ny og spændende oplevelse hver gang.

Vi er tilbage på lodgen igen ved 8-tiden, hvor der venter os en velfortjent morgenmads buffet.

Resten af dagen tilbringes på Inyanga Safari Lodge med afslapning i pool området eller man kan vælge at deltage på en af de mange ekstra ture der kan købes på lodgen.

Sidst på aftenen, når mørket falder på, kører vi igen ud i bushen for at spotte de vilde dyr.

Night Game Drive er en helt speciel oplevelse, hvor øre og lugte sanserne virkelig kommer på arbejde, når Afrika pludselig blænder op for sin stjernehimmel og fylder vores øre med fremmedartede lyde og til duften af bushens krydrede dufte.

De stærke spotlights tændes og den hvide kegle fejer hen over buskadset mens store og små øjne lyser op i mørket. Det pusler i buskadset i nærheden af os. Hvad mon det kan være? Ens tanker og fantasi sættes på prøve. Er det mon en flok bøfler der er på vej i seng eller måske en flok løver der er ved at gøre sig klar til dagens jagt? Der er masser af muligheder.





Mohololo Rehabiliterings Center
Game Drive på Tshukudu
Walk whit Animals
Afrikansk underholdning



Night Game Drive
Sejltur på Blyde Dam
Lulekani Township





Blyde Canyon
Drakensberg Bjergene
Dag 6: Afslapning på Lodgen

Dagen er afsat til afslapning på Lodgen. Her er der mulighed for solbadning i Pool området eller man kan gå en tur rundt på lodgens område og nyde den fantastiske udsigt udover bushen fra vores lille bjerg, eller man kan sidde og betragte de dyr der kommer for at drikke ved vores lille vandhul.

Der er også mulighed for at tage på en ekstra Game Drive, hvis man ikke er blevet helt mæt af denne oplevelse, eller man kan tilkøbe en af de mange ekstra ture, som lodgen tilbyder.

Ikke 2 dage er ens i Afrika og man kan derfor sagtens deltage på den samme tur flere gange - for man ser noget nyt hver gang.

Alle ekstra ture bestilles og betales på Lodgen

Læs mere om de forskellige ture her.....

 
Waterbuck
Dag 7: Kruger National Park
 
Turen i dag starter tidligt. Efter et let morgenmåltid, inden solopgang, kører vi ind i den stats ejede del af Kruger National Park.

Vi tilbringer hele dagen med at køre rundt i Parken sammen med vores erfarende guider, som tager os med rundt til en masse spændende steder.

Gennem årenes løb er alle dyrene blevet vænnet til bilerne og man ser derfor ofte elefanter, giraffer og antiloper græsse tæt op af vejen. Dyrene har dog masser af skjulesteder og helt ugenerte områder hvor de kan trække sig tilbage, hvis de ikke vil forstyrres.

Vi spiser et ekstra morgenmåltid og den medbragte frokost i en af parkens hyggelige Rest Camps. Her vil der også være mulighed for at shoppe lidt souvenirs samt besøge et elefant museum.

Turen er en heldagstur. Vi forlader parken sidst på eftermiddagen, så der lige er mulighed for at nå en hurtig dukkert i poolen hjemme på lodgen, inden der serveres en dejlig middag i Lappa området.


Læs mere... Kruger National Park


Dag 8: Afslapning på lodgen

Dagen er afsat til afslapning på lodgen. Her er der mulighed for solbadning i Pool området eller man kan gå en tur rundt på lodgens område og nyde den fantastiske udsigt udover bushen fra vores lille bjerg, eller man kan sidde og betragte de dyr der kommer for at drikke ved vores vandhul.

Der er også mulighed for at tage på en af de mange ekstra ture som lodgen tilbyder.

Alle ekstra ture bestilles og betales på lodgen.

Læs om de forskellige ture her.....


Landskab
Dag 9: Hjemrejse
 
Efter en pragtfuld morgenmads buffet, er det nu blevet tid til at få pakket de sidste ting sammen inden hjemrejsen starter.

Vi forlader Inyanga Safari Lodge kl. 11:00 for at kører gennem Grietjie Nature Reserve og se om vi kan få øje på nogle af de vilde dyr en sidste gang, inden vi forlader Greater Kruger Park.

Vi ankommer til Phalaborwa eller Hoedspruit lufthavn ca. 30 - 60 minutter senere. Herfra skal vi med fly til Johannesburg og videre derfra til Europa.

 

Terminal
Dag 10: Ankomst Danmark
 
Vi lander tidlig om morgenen i en Europæisk lufthavn og skal herefter videre med fly til Danmark.
 
Vi ankommer som regel sidst på formiddagen / først på eftermiddagen i Danmark.

INDHENT TILBUD
På vores 10 Dages Safari Tilbud
Indtast dine oplysninger herunder
Voksne Børn u/12 år
Navn
Adresse
Postnr By
E- mail
Telefon
Nyhedsbrev
Booking/rabat kode

Tilbud er først bindende efter vi har modtaget betaling af depositum.
 
Har du spørgsmål ?
Vores medarbejdere sidder klar
til at besvare dine spørgsmål.
Ring til os på: 70 702 740
eller mail: info@inyanga.dk
Yderligere information
Ofte stillede spørgsmål
Praktisk information
Generelle betingelser
Galleri
Rejsebreve
Video inspiration
Inyanga YouTube kanal
Tilvalgsture/udflugter
Kruger National Park

Mød os på Facebook







 
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

SEO CMS system & web Content Management System by Media2 A/S.


HTML5 | CSS3